bysvale

skyggedans

Tanja Maria Truelsen — Wed, 25 Jan 2012 22:57:31 +0000

en kirkegård

en kragekoloni

her er blade, jord, vilje, liv og død

her falder tanken efter adskillige flydende år

- bærer af træets stilhed

jeg står i skyggen af hende

men det er mig selv der skygger

forstadier til skæl

Tanja Maria Truelsen — Wed, 18 Jan 2012 01:46:52 +0000

du fråser med din viden
du lever, ikke
selvom du gør dig umage
er der intet, intet af betydning
inde i dit bryst sover du
nede i dit køn siver lugtene af døende flæsk og huden
er tør som kridt, forstadier til skæl
hvor kulden endnu vender dit tomme ansigt
og du tænkte du havde noget at byde på; ha!
du mærker hvordan du gjorde dig umage
hvordan du lukkede dine lunger halvt nede
sløvede din pulseren, bed dig fast til dit bur -
intet
passerer dig nu
selvom du gør dig umage
selvom du stirrer
selvom lidelsen flyder, overalt
men du kan ikke længere nåes
ikke med ord, ikke med en hammer
ikke med døden -
du er værre end døden
du er panisk angst svævende i rummet, elektronstøv
du er guden der ikke kan se
du standsede din vækst, gjorde dine øjne til sten
og mente at du stadig havde magt
din krop, dine bevægelser, dine tanker, din måde at gøre dig umage på, er
splintrede ligegyldige fragmenter i en søjle af sammenpresset væske -
meget meget tungt, intet
flytter sig her, intet trænger sig ind

Tanja Maria Truelsen — Wed, 11 Jan 2012 12:37:00 +0000

intet er sikkert. hvis noget er sikkert, så er det dét –

det er ikke sikkert jeg vågner op, trækker vejret -
det er ikke sikkert jeg kan gå, tale, høre, se, føle, mærke, smage, forstå -
det er ikke sikkert jeg elsker dig, ikke elsker dig, behøver dig, ikke behøver dig eller at solen viser sig i dag -

Tanja Maria Truelsen — Tue, 10 Jan 2012 19:05:40 +0000

stille
havet klukker gynger vugger hæver synker

intet

Tanja Maria Truelsen — Fri, 06 Jan 2012 15:42:54 +0000

jeg ved jeg har dét

jeg ved – jeg kan altid komme tilbage hertil

og jeg ved at det alt sammen nok vil vise sig, hvis

Her er ikke rum for havet.

Tanja Maria Truelsen — Sun, 01 Jan 2012 14:57:36 +0000

Hun vil at jeg skal komme nærmere. Hun er klædt i en rød kropsnær kjole, der når hende til lige under knæene. Den bærer et skråt snit der skærer hendes lille krop over den højre skulder. Hun ser strålende ud, meget yngre og livfuld end jeg nogensinde har set hende – men hun går da aldrig klædt i rødt. Aldrig. Hun hader rød.

Hun vil at jeg skal nærme mig. Jeg står overfor hende, der er vel tre meter imellem os. Så træder hun et par skridt tilbage. Hun vil at jeg skal komme tættere på endnu. Da tager jeg mig selv hårdt om maven – jeg kan ikke flytte benene. Jeg begynder at græde, da jeg ser at hun er min mor. Jeg græder endnu hårdere, hulker og hendes kjole forvandles til en sort kappe. Ravn. Hun fortsætter med at træde bagud. I meget lang tid er der stadig omtrent tre meter mellem mig og hende.

Vi står overfor hinanden på en flyderampe midt ude på et åbent hav. Vi er flere ombord.
Flere der gør det samme som hende og jeg. Otte mennesker er stillet op, parvis overfor hinanden. Vi står som par nummer to, fra venstre. Det er som om at dem på min side følger mig og dem på hendes side følger hende og hendes skridt bagud. Der ingen ord, kun blæst. Jeg kender ikke de andre, ingen af dem. Jeg har mine øjne fæstnet på hende og på afstanden til havet.

Jeg bliver stående og imens jeg græder og hulker til jeg vågner op grædende, og dykker ned i drømmen igen, træder hun sine skridt bagud og tilbage og længere væk og længere ud endnu. Rampen synes uendelig, men hendes figur bliver stadig mindre. Pludselig er hun væk. Som en støvbold der bliver prikket hul på og silhouetten af hendes lille krop forvandler sig til en sort støvsky, der hvirvles ind i vinden.

ene, rum

Tanja Maria Truelsen — Sun, 01 Jan 2012 13:28:30 +0000

hvor er jeg, hvis – og
hvad er min krop

2011 in review

Tanja Maria Truelsen — Sun, 01 Jan 2012 13:11:20 +0000

The WordPress.com stats helper monkeys prepared a 2011 annual report for this blog.

Here’s an excerpt:

A San Francisco cable car holds 60 people. This blog was viewed about 2.200 times in 2011. If it were a cable car, it would take about 37 trips to carry that many people.

Click here to see the complete report.

mirror

Tanja Maria Truelsen — Sun, 01 Jan 2012 00:59:01 +0000

And there, at the top right corner of my enlarged pupil I met the face of a man I once was.
He was terrified looking back at me, because I might not have liked what I saw.
Our thoughts and minds were interconnected.
I forgot to ask him about his heart, in his vanishing wipe out of our mirror,
but then again, I knew the answer.

Tidligere indlæg

Tanja Maria Truelsen — Sat, 31 Dec 2011 23:53:14 +0000

Jeg lægger det
fysisk bag mig, selvom

jeg har det med mig
kropsligt, mere og mere

Mentalt er alt forandret
selvom intet

nogen sinde er sket.